Nyheder

Her kan du følge med i, hvad der sker hos L-tek A/S

Ny KRAFTIG FIBERLASER samles i Nørager - Maj 2024

Ny KRAFTIG FIBERLASER samles i Nørager
Teknikerne fra Bystronic har fundet det helt store byggesæt frem, til vores nyeste investering i en 20 Kw Fiberlaser.

Følg med, hvis du vil høre mere om øget hastighed, bedre kvalitet og hvilke muligheder der er med sådan en maskine.

Der kommer en up-date når maskinen er i drift. 

 

 

bukkerobot
bystronic bukkerobot

Vi styrker produktionen med ny produktionschef - Dec. 2023

For at styrke vores interne flow og koordinering på tværs af vores processer og operationer, har vi samlet ledelsen af vores produktion under en person.

Det er derfor med stor glæde, at vi kan meddele, at Martin Lund Nielsen er tiltrådt som produktionschef hos L-tek A/S fra den 1. december. Martin har omfattende viden om flowet i vores produktion og har igennem de senere år opbygget en solid erfaring fra forskellige lederroller i virksomheden.

Med sin store ledelseserfaring og solide indsigt i vores produktion får Martin en central rolle i vores kontinuerlige arbejde med at videreudvikle produktionen og sikre konkurrencedygtige gennemløbstider.

 

 

bukkerobot
bystronic bukkerobot

Produktion 2.0 aktiveret - Oktober 2023

Vi har lavet en større omstrukturering af vores produktionsområde som giver flere fordele:
OPTIMERET WORKFLOW
Ved at samle maskinerne strategisk, har vi fået et mere strømlinet og effektivt produktionsflow, som er med til at fremme produktionskapaciteten.

FORBEDRET INTERN LOGISTIK
Omrokeringen sikrer, at råmaterialer og færdige produkter flyttes lettere rundt og med mindre tidsforbrug.

Ved at forbedre og optimere, giver vi os selv de bedste vilkår til at være effektive og konkurrencedygtige – til gavn for vores kunder.

 

bukkerobot
bystronic bukkerobot

Ny 5 meter bukkemaskine installeres - August 2023


Så er der igen kommet en ny bukke
maskine, som vi glæder os til at tage i brug, så snart den er færdigmonteret.

Så snart vi er i mål, skal vi nok vise og fortælle mere om hvordan maskinen supplerer vores eksisterende maskinpark.

Maskinen kommer helt sikkert vores kunder til gode, og medarbejderne får endnu et stykke fantastisk teknologi at arbejde med.

✅ Nye maskiner = nye muligheder. 

Bukkermaskinen kan bukke i en bredde på 5 meter

bukkerobot
bystronic bukkerobot

Ny bukkerobot - Marts 2023

Hos L-tek tror vi på robotterne som et uundværligt supplement til vores dygtige medarbejdere.

I disse timer er en tekniker fra Bystronic i fuld gang med at installere vores seneste investering på robotområdet.

Det kommer helt sikkert vores kunder og medarbejdere til gode, at endnu et stykke fantastisk robotteknologi har fundet vej til Norddjurs.

Vi glæder os til at vise mere, så snart robotten er oppe at køre.

 

Bukkerobotten i gang med at køre en serie mindre emner

bukkerobot
bystronic bukkerobot

Nye ISO certifikater - November 2022

Så kom der to ISO certificeringer mere i hus hos L-tek.
ISO 14001 og ISO 45001, som er en direkte afledning af vores målrettede arbejde med fire af FN´s verdensmål.

7: Bæredygtig energi
8: Anstændige jobs og økonomisk vækst
12: Ansvarligt forbrug og produktion
13: Klimaindsats

Læs om verdensmålene her:
verdensmaalene.dk/fakta/verdensmaalene

Alle skal bidrage til den grønne omstilling hvis vi skal nå i mål, så hos L-tek har det høj prioritet, at være opdateret, udvikle og optimere på vores interne processer.

L-tek har nu følgende ISO-certificeringer:
ISO 3834
ISO 9001
ISO 1090
ISO 14001
ISO 45001

Du kan læse en artikel om vores proces med, at få de seneste certificeringer i hus:

Hent pdf med artikel:

Fra Student til Faglært på Grenaa Gymnasium - Marts 2022

L-tek deltog sammen med andre lokale virksomheder i arrangementet fra Student til Faglært på Grenå gymnasium.

Der var stor tilslutning og ikke mindst stor interesse for L-tek´s stand. Vi tiltrak de unge med vores samlesæt af fly og mens hænderne kæmpede med at få vinger på flyene, fik vi en god snak med de unge om det at vælge en håndværksmæssig uddannelse. Alle interesserede har en åben invitation til at komme forbi og se virksomheden og få en snak.

En rigtig god dag og tak til de unge de stoppede og fik en snak med os og tak til Grenå gymnasium for at tage jer tid til dette arrangement

Færre kilometer – mindre CO2

Som aGreenment™-partner har vi indgået en grøn aftale med Lemvigh-Müller om at få ståleverancer på faste dage. Så kan Lemvigh-Müller planlægge, pakke og laste lastbilerne optimalt og køre færre kilometer – og sammen sparer vi klimaet for en masse CO2. Og det er kun begyndelsen. I takt med at aGreenment ruller ud, fylder Lemvigh-Müller HVO100-biodiesel på lastbilerne, så vi kan spare helt op til 90 pct. CO2. 

Sammen gør vi fremtiden grønnere

Den grønne omstilling er i gang – og vi er med.  Vi tror på, at hvis vi for alvor skal gøre en forskel for klimaet, så skal vi løfte i flok. Derfor er vi del af Lemvigh-Müllers partnerprogram aGreenment Her er vi sammen om at skabe en grønnere fremtid gennem en række tiltag, der letter vores fælles klimaaftryk. Det er noget, vi gør skridt for skridt. Det første skridt er taget, og handler om at bidrage til grønnere lastbiltransport. Lastbiler er nemlig en af de store klimasyndere og står for en stor del af Danmarks samlede udledning af drivhusgasser.

VINDenergi Klimabevis

L-tek har fejret 20- års jubilæum med bobler, pandekager og Jan Gintberg

L-tek blev stiftet i 2001 og startede med 1 mand og 1 laser.

Udover en maskinpark med bl.a. 5 lasermaskiner, én Rørlaser og mere end 30 svejseværker løser L-tek i dag også montageopgaver og tilbyder kundespecificeret pakning i kit-sæt. Hertil kommer et stort netværk af underleverandører, der omfatter overfladebehandling, spåntagning mv. Der er med andre ord rigt meget at fejre.

I dag, 2021, 20 år senere, tæller personalegruppen 110 mand

Vi fejrede 20-års jubilæet, først med en reception den 13. august efterfulgt af en personalefest den 14. august.

Vi skylder alle fremmødte en stor tak for deltagelse og ikke mindst tak for de mange flotte donationer til Hjerteforeningen og Mødrehjælpen og gaverne.

Det er fantastisk dejligt at møde kunder, leverandører, samt venner af huset til hygge og et godt grin. Jan Gintberg sørgede for at få det helt store smil frem hos gæsterne bl.a. ved at han tog gas på L-tek´s direktører Lars Nielsen og Palle Martin.

Til festen den 14. august var stemningen i top. Vi fik fantastisk god mad fra Mejlgaard Slotskro, underholdning v/Rune Klan, der tryllebandt os med sine tryllerier, samt god musik v/brdr. Baumgartner og Michelle Birkballe. Helt igennem en super god fejring af L-tek´s 20-års jubilæum. Vi ser frem mod de næste 20 år😊

 

 

Mere om: L-tek | L-tek A/S

Hos L-tek lægges der vægt på medarbejdernes sundhed.

Derfor er det også naturligt at L-tek igen i år deltog i DHL stafet med rigtig god medarbejderopbakning.

For at blive i det aktive tema, tager konceptet til årets sommerfest udgangspunkt i et mini OL – hvor der dystes i sjove og atypiske discipliner.

Men det stopper ikke her – vi forsøger nemlig også at integrere sundheden i hverdagen. Pauserne bliver brugt på gåture og senest deltog en stor del af medarbejderne i et lungetjek til opsporing af KOL og astma fra Sundhedsskolen i Norddjurs Kommune.

 

 

Mere om: L-tek | L-tek A/S

Medaljeoverrækkelse torsdag d. 16.5.2019, Aarhus rådhus © Flemming Jeppesen, Fokus d. 16.5.19

I forbindelse med Dansk Industri og Håndværks Medaljefonds kåring den 16. maj, uddelte Prins Joakim medaljer til de 25 bedste lærlinge i Østjylland.

Heriblandt var L-tek´s voksenlærling Lindy Tholstrup

Lindy modtog medaljen for sin flotte eksamen, samt måden at klare uddannelsen på, både på skolen, samt på L-tek. Vi er stolte af præstationen og glæder os over at Lindy stadig er en del af svejseteamet på L-tek. Stort tillykke!

 

Mere om: L-tek | L-tek A/S

L-tek investerer i digitalt udstyr, så er der meget bedre styring på vores svejseprocesser. Det er en del af digitalisering, som L-tek i øjeblikket gennemgår. Foto/Dan S. Frandsen

Laserskæring og bukkearbejde er fortsat en væsentlig del af kerneforretningen. Men et fokus på en ny type af ordrer lønner sig nu hos underleverandøren L-tek.

Nørager-virksomheden er lykkedes med at lande svejseordrer med større volumen, og det er samtidig lykkes i højere grad at videreudvikle partnerskaber med kunderne. L-tek arbejder tæt sammen med kundernes udviklingsafdelinger.

Vi får mange opgaver med en større mængde, og hvor vi i højere grad kan køre en løbende produktion, som minder mere om serieproduktion. Vi har også investeret i ny teknologi på vores svejseudstyr, som gør, at vi kan blive mere effektive, siger administrerende direktør Palle Martin, L-tek.

Opgaver løst lokalt
– Vi har et tættere samarbejde med kunderne. Vores oplevelse er, at der er en tendens til, at nogle komplekse opgaver kan man bedre få løst lokalt i stedet for at source regionalt eller globalt. Vi vinder på reaktionsevne, nærhed og ensartet kvalitet. Når man kan tænke mere i partnerskaber med kunderne, åbner der sig også mulighed for, at man kan fokusere investeringerne.

Hos L-tek har det resulteret i, at der bliver flyttet rundt på maskinerne, lavet fiksturer og investeret i ny teknologi og tilhørende hjælpeværktøjer. Alt sammen for at højne effektiviteten.

Hvis vi ved, at vi skal lave komponenter igen og igen i en længere periode, giver det mening at investere i den enkelte produktion. Det er vores motivation, forklarer Palle Martin.

Det giver også en god mulighed for at kigge på, om der er andre måder at producere på. Altså løbende optimeringer.

Skalerbar bemanding
Større serier giver også mulighed for at samle svejseteams omkring de enkelte emner. De bliver omdrejningspunktet for produktionen af det specifikke emne.

-Vi har fundet en skalerbar model for vores bemanding. Vi har et hold til hvert produkt, og holdene kan vi skalere op og ned. For nogle gange skal vi måske producere ti emner om ugen, andre gange 30 emner om ugen, uddyber direktøren.

Mere om: L-tek | L-tek A/S

Pressemeddelelse

Palle Martin bliver ny administrerende
direktør for L-tek A/S

Efter 17 år med vækst sætter L-tek A/S nu i et nyt gear og gør klar til fremtiden. Til september styrkes ledelsen med Palle Martin Lund Jensen
som ny adm. Direktør.

L-tek har siden starten i 2001 været underleverandør til en lang række kunder, heriblandt vindmølle-, Logistik- samt fødevareindustrien.

L-tek startede som et en-mandsfirma. Virksomheden tæller i dag mere end 100 medarbejdere.

– Ansættelsen af en ny administrerende direktør er et markant og offensivt skridt i virksomhedens historie. ”Med så stor vækst i både omsætning og antallet af medarbejdere, er det nødvendigt at styrke ledelsen yderligere”, siger bestyrelsesformand Stig Ersgard. 

Adm. direktør med solid erfaring

Til september tiltræder 53-årige Palle Martin derfor som administrerende direktør. Han kommer fra en tilsvarende stilling på Randers Tandhjulsfabrik, og har tidligere været Vice direktør for Johnson Controls Denmark.

Palle Martin siger om sit valg om at skifte arbejdsplads, at der er to forhold der gør sig gældende:

”For det første finder jeg L-tek meget interessant. Den hastige vækst og enorme udvikling der er sket på relativ kort tid, tiltaler mig meget. Der ligger spændende opgaver i at professionalisere virksomheden og være med til at fremtidssikre L-tek” ”Den anden ting jeg vil fremhæve er persongalleriet i og omkring L-tek. Det er meget interessante mennesker som jeg ser frem til at samarbejde med”, slutter Palle Martin.

Ejer Lars Nielsen, skruer op for kundekontakten, produktionstekniske opgaver, samt optimering og udvikling af L-tek´s set-up. ”Det er opgaver jeg brænder meget for og jeg håber min synlighed vil udvikle endnu tættere samarbejde med vores kunder” ” siger Lars Nielsen.

Stor betydning for lokalsamfundet

Som en af de største virksomheder på Norddjurs er L-tek A/S med til at sikre lokale arbejdspladser, og virksomheden påtager sig et stort socialt ansvar i lokalsamfundet.

For flere informationer kontakt:

Lars Nielsen, ejer af L-tek A/S, tlf. 89 15 31 90, lars@l-tek.dk

Fakta om L-tek A/S

  • Virksomheden, der har domicil i landsbyen Nørager på Djursland, er grundlagt i 2001 af Lars Nielsen.
  • L-tek A/S er specialiserede indenfor laserskæring og pladebearbejdning, bukning, svejsning og montage af komponenter i jern, rustfri stål, samt aluminium. L-tek har oparbejdet en stor knowhow der anvendes til udvikling af kundernes emner og til sparring med kunderne.
  • L-tek har ca. 100 medarbejdere.
  • Se mere om os – klik her

Lund Metal flytter ind hos L-tek

Sker der noget nyt?

Nørager Industri holder åbent hus!

I anledningen af L-tek’s 15 års jubilæum og 25 året for industri i Nørager holder virksomhederne på Auningvej 89-91 åbent hus.

Sker der noget nyt?

Mødrehjælpens juleindsamling 2016

L-Tek har i år valgt at støtte mødrehjælpens juleindsamling, så alle børn uanset situationen kan få en god jul.

Sker der noget nyt?

Elitesmiley fra Miljø- og Fødevareministeriet

 

L-tek modtog sidst i oktober en elitesmiley fra Miljø- og Fødevareministeriet.

En elitesmiley gives når der gentagende gange, ingen bemærkninger har været ved flere kontrolbesøg.

Elitesmileyen betyder at der vi opnår fuld score i fremstilling af produkter til fødevareproducerede virksomheder.

Sker der noget nyt?

L-Tek Open 2016

Igen i år afholdte vi vores succesrige golfarrangement på Lübker Golfresort.

Vi havde en rigtig god dag i dejligt vejr. Alle deltagere, om det var de øvede golfspillere på den store 18 hullers bane eller det var de uøvede på Par 3 banen, gik hjem med at spil på læben fra en god dag i hyggeligt samvær.

Tak til alle deltagere for en dejlig dag i det grønne.

Sker der noget nyt?

L-tek raceday

Vi havde en rigtig hyggelig aften til vores L-tek raceday kundearrangement med Go Kart på programmet.

Stillingen var yderst tæt, og alle 11 hold gik efter trofæet.

Tak for kampen til alle der deltog.

Sker der noget nyt?

Kontakt

L-tek A/S
Auningvej 91 C, DK-8961 Allingåbro, Nørager
Tlf: +45 86 48 72 95
E-mail: info@l-tek.dk

CVR.: 27931170